P-sprøjte


P-sprøjte er en præventionsmetode, hvor man indsprøjter hormonet gestagen. Hormonindsprøjtningen foretages af egen læge hver tredje måned.

Virkningen er ligesom ved minipiller: Gestagenet gør, at slimen i livmoderhalsen bliver sej og uigennemtrængelig for sædcellerne. Det påvirker også slimhinden i livmoderen, så et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Hormonet kan også hindre ægløsning.

Bivirkningerne er især blødningsforstyrrelser: uregelmæssig menstruation eller småblødninger hele tiden. Der kan forekomme hovedpine, årebetændelse, depression med mere.

P-sprøjten beskytter ikke mod sexsygdomme. Den bruges sjældent som præventionsform pga. kraftige bivirkninger og langvarig virkning, som skyldes den store mængde hormon, kroppen skal modtage på én gang.


Artikler om P-sprøjte

Svar om P-sprøjte

Annoncer