• Kunstig befrugtning

    Kunstig befrugtning er en sammensmeltning af æg og sædcelle, som sker på en anden måde end ved samleje. Det bruges, når et par, på trods af at de regelmæssigt har samleje, ikke er i stand til at få børn.

    Det kan fx ske ved insemination, hvor man overfører sæd til en kvinde. Sæden føres vha. et lille rør direkte op i livmoderen. Det kan være sæd fra hendes mand eller sæd fra en sæddonor (hvis mandens sæd ikke kan bruges).

    En anden metode hedder in vitro fertilisering (IVF). Her tager man et æg ud, som bliver befrugtet med mandens eller en donors sæd, og så sætter man det befrugtede æg op i kvindens livmoder.

    En tredje mulighed er ICSI, som også kaldes mikroinsemination. Her tages også æg ud fra kvinden, og ægget befrugtes derefter ved indsprøjtning af en enkelt sædcelle direkte i ægget. Det befrugtede æg sættes derefter op i kvindens livmoder.


  • Artikler om Kunstig befrugtning

    Svar om Kunstig befrugtning

    Annoncer