• Homoseksuel

    Opdateret 12.10.2020

    Homoseksuel er at være seksuelt tiltrukket af sit eget køn. Det vil fx sige, at en mands seksuelle følelser er rettet mod en anden mand. Det kaldes også at være bøsse. Når en kvindes seksuelle følelser er rettet mod en anden kvinde, kaldes det at være lesbisk.

    Omkring 1,5% af mænd og 0,6% af kvinder i Danmark betegner sig som homoseksuelle (jf. SEXUS-rapporten fra 2019 side 83). Nogle af dem vælger at have homoseksuelle kærester eller leve i homoseksuelle forhold. Andre vælger at leve uden at have seksuelt samvær med nogen, fx fordi de mener, det er forkert ifølge Bibelen. Det betyder ikke, at det ifølge Bibelen er forkert at være tiltrukket af sit eget køn.

    Det kan være svært at opdage og leve med, at ens seksualitet er skruet anderledes sammen end de flestes. Derfor kan det være godt at snakke med en terapeut eller en anden person, man har tillid til, som kan hjælpe én med at se, at det er helt okay, man har de følelser.

    På AdamogEva.dk rådgiver vi ud fra traditionelle kristne værdier og mener, Bibelen opfordrer os til, at seksuelt samvær kun sker mellem én mand og én kvinde, som er gift med hinanden. Samtidig vil vi kæmpe for, at ingen skal opleve chikane eller diskrimination, fordi de lever i et homoseksuelt forhold.


  • Artikler om Homoseksuel

    Svar om Homoseksuel

    Annoncer