ae-15

Værd at vide om skeden

Mange piger er usikre på, om de ser helt rigtige ud forneden, og om alt nu er, som det skal være. Dette er en artikel om, hvad der er godt at vide om skeden, så du ikke behøver at gøre dig unødvendige forestillinger og bekymringer.

Et elastisk rør

Skeden kan betragtes som et rør, der danner forbindelse mellem de indre kønsorganer (livmoderen, æggeledere og æggestokke) og de ydre kønsorganer (klitoris, de store og små kønslæber). Skedens væg er opbygget af muskler og beklædt af en slimhinde. Den er ca. 10-12 cm lang, ligger normalt sammenklappet, men kan pga. mange folder i væggen udvides som et elastisk rør. Det sker fx ved seksuel ophidselse og i forbindelse med fødsel. Fordi skeden er så elastisk, er der plads til en penis, selvom den ser stor ud, når den er svulmet op. Og der er plads til barnet ved fødsel. Musklerne nederst i skeden kan trække sig sammen. Det sker ved seksuel opstemthed.

Når skeden bliver våd

Gennem slimhinden kan der sive væske ud, så skeden bliver våd. Det har betydning ved samleje, hvor væsken virker som smørelse, så penis kan glide ind og ud. Skedevæggen har en rødlig/lyserød farve. Sådan ser slimhinder ud – se fx på din slimhinde i munden.

Livmodermund og jomfruhinde

I toppen af skeden sidder livmodermunden, der rager ned i skeden. Måske kan du mærke den som en mere fast knude. Den tager ikke skade, selvom den berøres af penis, tampon eller finger. I den nederste del af skeden kan der være en fold af slimhinde. Det er kønskransen (der også kaldes jomfruhinden eller mødommen). Den sidder typisk bagtil i skeden. Det er ikke alle piger/kvinder, der har en kønskrans. Føler du efter, mærkes det som en hård/stram kant. Den sprænges, revner eller flosser ved første samleje, men den kan sagtens være ødelagt inden, fx ved brug af tamponer eller ved sport.
Livmodermunden og køsnkransen kan du ikke umiddelbart se, men du kan mærke efter med en finger. Skeden er ikke steril, og du kan sagtens med en ren finger føle efter i skeden og mærke kanten (kønskransen), måske også livmodermunden længst oppe og folderne i skedevæggen. Det er helt normalt og en god ting at ville kende sin krop og føle på sine kønsdele, som man også føler og ser på sine ører, bryster og andre dele af kroppen.

Kønslæberne

Omkring skedeåbningen er kønslæberne. De store kønslæber er fyldige, hudfarvede hudfolder, der bliver dækket med hår i løbet af puberteten. De kan svulme op under seksuel ophidselse, fordi de indeholder blodårer. De små kønslæber er tynde hudfolder, som mere ligner slimhinder, derfor har de ikke hudfarve, men er rødlige. De indeholder kirtler, som danner fedtet sekret. De små kønslæber kan være skjult af de store kønslæber, men de kan også være længere end de store kønslæber og hænge nedenfor. Nogle pigers/kvinders små kønslæber er så lange, at det generer dem, hvis de cykler eller dyrker sport. Hvis det er meget generende, kan det blive nødvendigt at operere.

Klitoris

Hvor de små kønslæber mødes foran, sidder klitoris, der er meget følsom, og som bliver ekstra følsom, når du er seksuel opstemt. Det svarer til svulmelegemet i mandens penis. Klitoris har kun den ene funktion: at kunne føle. Derfor er klitoris vigtig for kvindens seksuelle oplevelse og mulighed for at opnå orgasme.

Kend din krop – også dine kønsorganer

Hvis vi sammenligner kropsdele som fx øjne, ører, næser m.m., kan vi se, at vi ikke ligner hinanden. Der kan være store variationer. Vi er heller ikke symmetriske, når vi ser på vores øjne, ører, knæ, tæer eller andet. Sådan er der også store variationer af kønsorganerne, og det giver ikke så meget mening at sammenligne. (Og det giver slet ikke mening at se på pornomodeller, hvor der er manipuleret rigtig meget med billederne, så du hverken kan regne med former eller farver.) Tag et spejl og se på dig selv forneden. Lær dig selv at kende. Vi går jo ikke lige og viser vores kønsorganer frem for hinanden. Derfor kan du godt blive usikker på, om du ser normal ud. Når du ser piger eller kvinder nøgne i svømmehallen eller andre steder, vil du nemt kunne se, at vi ser forskellige ud forneden; lige så forskellige som vi ser ud i ansigtet.

Tegn på, at der er noget galt

Du kan blive bange for, om der er noget galt. Det er normalt at have lidt udflåd fra skeden. Der kommer væske fra slimhinden, og kirtler omkring skeden giver også væske. Det skal du betragte som et sundhedstegn, der viser, at din skede fungerer normalt, og væskerne gør den på en måde selvrensende. Hvis dit udflåd er klart eller hvidt eller let gulligt, betragtes det som fuldstændig normalt. Udflåddet kan ændre sig i løbet af menstruationscyklus. Bliver det meget grynet, samtidig med at det klør i skeden, kan det være tegn på svamp. Det er meget almindeligt og let at behandle, men du skal kontakte din læge. Bliver udflåddet gult eller brunligt, kan det også være tegn på betændelse, og da skal du også kontakte din læge. Du kan læse mere i artiklen Udflåd.

Brug af tampon

Kønskransen kan være så stram, at det er svært at sætte en tampon op i skeden. Hvis du samtidig er nervøs, kan du spænde i musklerne, som gør det endnu sværere at sætte tamponen op. Vælg en tampon, der passer i størrelse, og sæt den op i fred og ro. Det er noget, du skal lære, hvis du vil bruge tamponer, og det bliver helt sikkert nemmere med tiden.

Bumser eller knopper

Huden på de store kønslæber har hår med hårsække, så der kan nogle gange ligesom i ansigtet komme bumselignende forandringer. Det er ikke en god idé at trykke på dem. Der kommer meget let bakterier til, og det gør det bare værre. De forsvinder igen. Du kan også få små hårde fedtsten eller talgknopper i området omkring skedeåbningen. Dem skal du også bare lade være. Det skyldes, at der sidder mange fedtkirtler i området.

Hygiejne

Det er godt at holde en fornuftig renlighed i skridtet, men det skal ikke overdrives. Slimhinderne i og omkring skeden sørger for, at der er den nødvendige surhedsgrad, og de kan blive irriteret, hvis du vasker alt for meget med sæbe. Brug kun vand eller køb en intimsæbe, som har den rigtige pH-værdi. Vask dig højst én gang om dagen.

Tryg og tilfreds

Jeg håber, det her kan hjælpe dig lidt, så du lærer din krop at kende og bliver glad for den akkurat, som den er. Den er din, og det er godt at blive dus med den, så du kan føle dig tryg og tilfreds.


Else Vinter Skou

Skrevet af:

Else Vinter Skou

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK