ae-15

Slip angsten – giv nærheden en chance

Måske oplever du, at der er noget der forhindrer dig i at opnå den nærhed med et andet menneske, som du egentlig længes efter. Måske har du en kæreste, men føler ikke, at I kan komme helt tæt på hinanden. Oplevelsen af nærhed kan synes så svær. Artiklen handler om, hvad du kan gøre, når du oplever, at der langsomt opbygges en usynlig mur, der skiller jer ad.


En usynlig mur

“Den usynlige mur” betyder, at der i dit forhold til et andet menneske skabes forskellige barrierer, der forhindrer eller gør det svært for dig at komme tæt på den anden. En usynlig mur kan fx opstå sådan her:

Eva vil gerne fortælle Adam, at hun er forelsket i ham.

Eva: Jeg har noget vigtigt, jeg gerne vil fortælle dig. Har du tid nu?
Adam: Ja, kan vi snakke om det på vej over til busstoppestedet?
Eva: Jeg vil gerne tale med dig alene. Kan vi blive her eller gå hjem til mig?
Adam: Hvor vigtigt kan det være? Kan du ikke bare sige det?
Eva: Jo altså, øh ... jeg synes, du er ret sød, og kan godt lide at være sammen med dig.
Adam: Du er også fin nok at være sammen med. Var det bare det? Jeg tror lige, jeg kan nå den næste bus, er det ok, jeg løber?
Eva: Øh ... Ja, løb du bare. Vi ses i morgen.

Vi ser, hvordan Eva gerne vil fortælle om sin forelskelse. Hun ønsker Adams tid og nærvær. Adam vil godt lytte, men giver ikke Eva den opmærksomhed, som hun har brug for. Eva føler sig afvist og får ikke sagt, hvad hun føler, selvom hun havde samlet sig mod til det. Hun lader i stedet Adam tage bussen. Der er i samtalen lagt de første sten til en usynlig mur imellem dem. Man kan forestille sig, at Eva efter denne samtale har mistet modet til at dele sine følelser med Adam af frygt for at blive afvist igen.

Første barriere: Ærlighed

Eva ønsker at blive mødt med nærvær og forståelse fra Adam. Det er et helt naturligt ønske, når der er store følelser i spil. Nærvær med et andet menneske er noget, vi alle stræber efter og har behov for. Men det kan ofte være svært at vide, hvordan vi opnår det. Hvis vi bliver mødt af andre med opmærksomhed og forståelse, har vi også selv lettere ved at være ærlige og fortælle om vores følelser, tanker og fornemmelser. Ærligheden har stor betydning i forhold til, hvor tæt vi oplever at være på hinanden. Hvis vi ærligt åbner op for nogle følelser, men ikke oplever at blive taget seriøst eller lyttet ordentlig til, så kan vi komme til at føle os afvist og trække os tilbage, selvom vi egentlig ikke har et ønske om det. Afvisningen kan gøre, at vi mister lysten til at være ærlige igen.

Anden barriere: Angsten for afvisning

Det er ikke nærheden som sådan, vi er bange for; det er mere frygten for at blive afvist. Angsten for at blive afvist er helt normal, og vi forsøger hver især på forskellig måde at undgå den. Vi kan fx trække os i samtaler ved ikke at sige noget; vi kan indgå kompromiser; vi kan undgå konflikter eller undgå at vise, hvis vi bliver vrede og kede af det. Angsten for at blive afvist kan altså medføre, at vi skjuler mere og mere af, hvem vi er, og hvad vi føler. Når vi skjuler vores følelser, kan det medføre, at vi langsomt begynder at miste os selv. Vi undgår at tage vores egne følelser alvorligt og lader, som om de ikke tæller.

Forestil dig, at Adam laver jokes foran en gruppe jævnaldrende med det, Eva fortalte om, at hun synes, han var sød. Eva står sammen med dem og føler sig ydmyget. Hun bliver ked af det. I situationen gør hun ikke noget af frygt for, at han skal synes, hun er latterlig. Umiddelbart undgår Eva konflikt ved at putte følelserne i maven, og situationen er reddet. På længere sigt kan der opstå tanker inde i Eva som: “Jeg er sådan en, man må gøre grin med.” “Hvis jeg siger, hvordan jeg har det, kommer Adam aldrig til at kunne lide mig!” eller “Jeg er latterlig, fordi jeg tror, jeg kan få ham!”

Når følelserne bliver lukket inde, kan der langsomt blive opbygget en forestilling af ikke at være god nok, og det bliver med tiden sværere og sværere at få sagt, hvad man egentlig mener af frygt for den reaktion, der kan komme, eller den konsekvens det kan medføre. Den manglende ærlighed imellem dig og den anden trækker jer længere væk fra hinanden, og du får svært ved at turde åbne dig for den anden. Vi ved ikke, hvad Adam føler for Eva, men sandsynligheden for, at Eva finder ud af det og fortæller ham, hvad hun føler, er ikke særlig stor efter ovenstående episode. Muren mellem dem er blevet større, og vejen til nærhed er kommet længere væk.

De vigtige skridt til nærhed

Man kan altså sige, at et af de første vigtige skridt til nærhed er ærligheden over for dig selv. Vær ærlig om, hvordan du har det. Respekter, hvordan du oplever at være dig.

Andet skridt på vejen er mod. Vær modig og handl i omsorg og venlighed over for dig selv. Du kan udfordre dig selv ved at stå ved dine oplevelser, din vrede, angst, glæde, smerte m.m. Indrøm over for dig selv, hvad du føler, og respekter dine følelser som noget, der har betydning for dig.

Det er risikabelt at være ærlig og modig, fordi man risikerer ikke at blive forstået eller lyttet til. Ikke desto mindre skaber det også mulighed for at bryde den usynlige mur og være sammen med andre på en mere værdifuld og nærværende måde.

Lad os antage, at Eva fra begyndelsen havde været ærlig og modig. Da Adam spurgte, om han kunne tage bussen, havde Eva et valg. Hun valgte at lade ham gå og stå alene tilbage med sin sårethed. Forestil dig, at Eva i stedet turde være vedholdende og sagde til Adam, at hun var forelsket i ham. Vi kan ikke vide, hvad han ville sige, men pludselig åbner der sig en mulighed for større nærhed mellem dem, i stedet for at de bevæger sig længere væk fra hinanden, som det gik ovenfor. Adam fik ikke rigtig en chance for at forstå, hvorfor det var så vigtigt for Eva at få lidt alenetid med ham og høre hans respons. Vi kan sagtens sige, at han burde have regnet ud, at det var vigtigt. Men sådan er det ikke i virkeligheden.

Vi kan ikke forvente, at andre kan gætte, hvad der rører sig dybt i os. Vi har selv ansvar for at være ærlige, og det koster ind imellem mod. Men resultatet kan blive den nærhed, vi længes efter.


Stine Steen Høgenhaug

Skrevet af:

Stine Steen Høgenhaug

Psykolog

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK