ae-18

Sig det bare! Om incest

De værste former for voldtægt og seksuelle overgreb er, når et barn bliver seksuelt udnyttet af en voksen. Er det oven i købet én, man er i tæt familie med – en far, mor, søster, bror eller bedsteforældre – så kalder vi det incest. Det kan også være en onkel eller en anden, der er tæt knyttet til familien. Børn, der har oplevet det, får ofte store problemer og har brug for hjælp. Vi bør alle vide noget om det, og hvilke reaktioner det kan skabe. Vi skal være opmærksomme – for børnene selv vil ofte være besluttet på ikke at sige det til nogen.


Når et barn bliver tvunget til at gøre noget seksuelt for andre, eller bliver udsat for ubehagelige seksuelle oplevelser, kalder vi det overgreb. Seksuelle overgreb er alle de overskridelser af et barns seksuelle grænser, der kan ske. Også incest. Barn er man fra 0 til 18 år. Det kan være berøring af bryster og kønsorganer. Det kan være, at barnet skal onanere den, der krænker; det være sig mand eller kvinde. Det kan være samleje i skeden eller i endetarmen. Det kan være at blive tvunget til at se porno. Det kan være at blive fotograferet eller filmet med lidt eller intet tøj på.

Mange oplever det

Man har fundet ud af, at omkring hver sjette pige (ca. 16 %) i 9. klasse har været udsat for en eller anden form for seksuelle overgreb, inden de er fyldt 16 år. (Undersøgelsen er lavet af Karin Helweg-Larsen i 2002). Af drengene er det ca. halvt så mange (ca. 8 %). Det er altså noget, mange børn og unge oplever.

Forskellige reaktioner

Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, reagerer forskelligt. Ofte er det sådan, at drenge bliver aggressive, og piger bliver indadvendte. Det har noget at gøre med, at drenge har sværere ved at være offer, hvorimod piger lettere opfatter sig selv som offer. Men der er også andre reaktioner, som er meget almindelige.

De åndelige reaktioner kan være en dyb mistillid til Gud som far, hvis det er en far, som har forbrudt sig. Når en far eller mor begår seksuelle overgreb, mister barnet tilliden til dem. De skulle jo passe på barnet, men gør det ikke. Denne mistillid bliver så overført på Gud.

De psykologiske reaktioner kan være, at man har svært ved at koncentrere sig, glemmer ting, føler sig trist og mister kontrollen. En følelse af, at man går i stykker indeni.

Følelsesmæssige reaktioner kan være, at man har svært ved at respektere sig selv, har svært ved at have tillid til andre, hader sig selv, føler sig bange og magtesløs, tænker på selvmord, er angst og isolerer sig fra andre.

Kropslige reaktioner kan være had til kroppen, ofte migræneanfald, smerter forskellige steder i kroppen, hvor man ikke kan finde en årsag. Dårlig hygiejne. Et unaturligt forhold til mad. At man skader selv ved fx at skære og brænde sig selv.

Seksuelle reaktioner kan være seksuelle problemer i form af samlejesmerter, ingen lyst til sex, svært ved at få orgasme. Eller det kan være, at man går i seng med hvem som helst for at bevise over for sig selv, at overgrebene ikke betyder noget. Mange, der ubevidst vælger denne måde at overleve på, ender som prostituerede.

Socialt har de fleste, der har været udsat for seksuelle overgreb, svært ved at forholde sig til andre mennesker. De har svært ved at skabe venskaber; enten bliver de for afhængige af andre eller holder andre på afstand.

Krænkere

Krænkerne er dem, som foretager overgrebene. Det kan være både mænd og kvinder, unge piger og drenge, professionelle såsom læger, psykologer og andre. Det kan være ledere i klubber og foreninger, præster, medarbejdere på lejre og ved sportsstævner. Man kan ikke se på mennesker, at de er krænkere. De fleste krænkere har et normalt liv med arbejde og familie og ligner alle andre. Undersøgelser viser, at de fleste seksuelle overgreb begås af personer, som ofret kender i forvejen. Alle seksuelle overgreb er forbudte og bliver straffet. Der er for et par år siden lavet en lov, som giver personer, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, ret til at foretage en anmeldelse, efter man er fyldt 18 år, og indtil man er fyldt 28. Årsagen til at denne lov blev lavet var, at mange ikke turde eller kunne anmelde krænkeren så længe, de var børn.

Hjælp er nødvendig

Det er vigtigt at vide, at hvis vi opdager, et barn har været udsat for seksuelle overgreb, er der hjælp at få, og det barn skal have hjælp – og også hvis barnet i mellemtiden er blevet voksen. At have været udsat for seksuelle overgreb er ikke noget, man bare glemmer eller noget, tiden læger. Seksuelle overgreb går så dybt ind i mennesker og forvrænger på mange måder livet for dem. Der er mange slags reaktioner som dem, jeg lige har nævnt, og de kan være svære at leve med.

Det nemmeste er at få en læge til at henvise til en psykolog under sygesikringen. Eller man kan ansøge Psykologordningen, som tilbyder gratis psykologhjælp til dem, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn.

Man kan også ringe til SISOs rådgivning på telefonnummer 2077 1120. SISO er et center under socialstyrelsen med fokus på hjælp til børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Her kan man være anonym, hvis man ønsker det. Telefonrådgiverne på SISO er vant til at hjælpe personer, der er kommet i klemme på grund af overgreb på en eller anden måde.

Endelig er Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte (KRIS) også et godt sted at søge hjælp. De hjælper alle uanset religiøst tilhørsforhold.

Det er vigtigt at få talt ud om tingene, få sat ord på, hvad der er sket og komme godt videre med livet.


Vibeke Møller

Skrevet af:

Vibeke Møller

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK