ae-11

Samleje og befrugtning

I kvindens krop findes en masse livsspirer, der kaldes for ægceller. De bliver modne i kvindens æggestokke fra 12-14-års alderen. Hvert æg kan blive til et nyt lille menneske, hvis det bliver befrugtet af en sædcelle fra manden.


De fleste er nysgerrige efter at vide, hvordan man får børn, og mange voksne kan godt reagere lidt usikkert og kejtet, når emnet kommer op. Derfor får de måske ikke forklaret så meget, som du kunne tænke dig at høre. Her vil jeg gerne give dig ordentlig viden som alternativ til, hvad du måske har hørt jævnaldrende snakke om. Du kan også bruge det, hvis du vil snakke mere om det med nogle voksne.

Samleje kan skabe et barn

Æg og sædcelle kan møde hinanden, når manden fører sin penis ind i kvindens skede, mens de ligger tæt sammen. Det er dét, vi kalder samleje. Det er den tætteste kontakt, man kan have med et andet menneske. To mennesker, der elsker hinanden, får på den måde deres egen private måde at udtrykke deres kærlighed til hinanden på og deres ønske om at høre sammen.

Ud af mandens ca. 350 millioner mikroskopiske sædceller er der måske én, der finder vej ind i kvindens ægcelle. Det sker ikke hver gang, man har samleje, og man kan også forhindre det ved at bruge prævention. Man kan fx bruge et kondom, der trækkes over mandens penis, så sædcellerne ikke kommer ind i kvinden.

Der findes en række forskellige former for prævention, som du kan læse om i en anden artikel: Prævention.

Fra den første celle

De første fire dage for det lille menneskeliv er de farligste. Det befrugtede æg skal ud på en rejse fra æggelederen ind i livmoderen. Der er mange folder, det kan risikere at sidde fast i, så det aldrig når frem til livmoderen, som skal være dets hjem de næste ca. ni måneder.

Hvis det befrugtede æg ikke når frem til livmoderen, så går livet til igen, og det glider ud af kvindens krop, uden hun mærker noget. Men når det lykkes, sætter det sig fast i livmoderen, hvor det får næring fra morens blod. Her fortsætter den udvikling, der begyndte i det øjeblik, sædcelle og æg smeltede sammen.

Menneskelivet begynder altså som én – sammensmeltet – celle, der deler sig til to, dernæst til fire, til otte, til 16 osv. Allerede i løbet af de første fire uger er det blevet til millioner af celler, som efter en ganske bestemt plan bygger den menneskelige krop. Efter ni måneder er barnet så endelig i stand til at klare sig udenfor morens beskyttende krop.

Samleje – en gave

Det er fantastisk, at der ud af to menneskers kærlighed til hinanden og ønske om at være helt tæt på hinanden kan skabes et lille menneske. Man kan også høre mennesker omtale et lille barn som kærlighedens frugt. Det lyder smukt, men det gælder jo kun, hvis samlejet, der satte det hele i gang, var et udtryk for to elskende menneskers lyst og længsel efter hinanden.

Desværre sker det også, at nogle har samleje, uden der er tale om to elskende mennesker. Måske fordi man lod sig rive med af en spændende stemning. Så endte det med, at man havde samleje, selvom man egentlig slet ikke tænkte på det som en kærlighedshandling, der binder og forpligter.

Det kan også ske, at man bliver tvunget eller presset til samleje, og så er samleje en frygtelig oplevelse, fordi man ikke selv ønsker den nærhed og kontakt med det andet menneske.

Samleje er en smuk gave til mennesker, men vi skal passe godt på, at vi ikke ødelægger det for hinanden. Både manden og kvinden skal være klar til det og ville ønske den nærhed med hinanden, som et samleje er, og som er forudsætningen for, at et nyt barn bliver til.

Samleje i trygge rammer

I Bibelen finder vi nogle klare rammer for, hvornår en mand og en kvinde kan have samleje og blive forældre og tage ansvar for et barns liv. Det er en kristen vejledning, som efter min overbevisning skaber den bedste tryghed for både manden og kvinden og det lille nye liv. Hvis du vil læse mere om det, kan du læse artiklen Pas godt på dit sexliv.


Ellen Højlund Wibe

Skrevet af:

Ellen Højlund Wibe

Landssekretær i Retten til liv

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK