ae-15

Prævention

Prævention betyder at forebygge, at noget uønsket skal ske. Er I seksuelt aktive, men endnu ikke ønsker at få børn, kan I vælge at anvende prævention. Der findes forskellige metoder til at forhindre, at der sker en befrugtning ved samleje. Alle kan hos deres praktiserende læge få gratis vejledning om anvendelse af prævention. Unge under 18 år kan få vejledning og få udleveret eller recept på præventionsmidler, uden at forældrene behøver få besked.


Der findes flere niveauer, hvor man med forskellige metoder kan forhindre, at der sker en befrugtning ved samleje, så æg og sædcelle ikke mødes og smelter sammen.

Man kan:

  1. forhindre sædceller i at blive tømt ud i kvindens skede
    – metoder: afbrudt samleje, kondom, mandlig sterilisation
  2. forhindre sædcellerne i at trænge op i livmoderen og videre ud i æggelederne
    – metoder: pessar, sæddræbende creme (hormonpræparater)
  3. forhindre kvindens ægløsning
    – metoder: p-piller (med den rette kombination af østrogen og gestagen) og en enkelt type minipiller
  4. forhindre sædcellerne i at befrugte et æg i æggelederen
    – metoder: kvindelig sterilisation, sikre perioder

Der findes også prævention, hvor der kan ske en befrugtning, men man hindrer, at det befrugtede æg udvikler sig. Det sker ved, at man

  1. forhindrer et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden, hvor det skal vokse videre til et fuldbårent barn
    – metoder: spiral, p-piller og minipiller (piller der ikke indeholder tilstrækkelig østrogen og/eller gestagen til, at de hindrer ægløsning)

Kort om metoder

Afbrudt samleje betyder, at penis trækkes ud af skeden, før manden får udløsning, så der ikke kommer sædceller op i skeden.

Sikkerheden er 80-85%.

Fordelen er, at man ikke skal anskaffe eller huske at have prævention klar.

Ulempen er, at man nemt glemmer det, og at der kan være sæd i den væske, der kommer fra penis før udløsning. Desuden vil nogen også opleve, at det ødelægger glæden ved samlejet.

Sikre perioder vil sige at undgå samleje omkring tidspunktet for ægløsning, der typisk finder sted 14 dage før næste menstruation. Man skal afholde sig fra samleje fra fire dage før til tre dage efter ægløsning.

Sikkerheden er 90%.

Fordelen er, at man ikke skal anskaffe eller have prævention klar, og metoden kan bruges af alle.

Ulempen er, at man kun kan have samleje i bestemte perioder, hvis man ikke kombinerer det med andre former for prævention.

Kondom er tyndt hylster af gummi, der rulles nedover penis, når den er stiv. Kondomet opfanger sædcellerne ved udløsning under samlejet.

Sikkerheden er 85-90%.

Fordelen er, at kondomet også beskytter mod kønssygdomme, og det er let at få fat på.

Ulemper er der flere af: Det kan skabe irritation af skeden eller penis. Nogle finder det besværligt, at det skal tages på i forbindelse med samlejet. Kondomet kan også gå i stykker eller glide af, hvis det ikke er sat ordentligt på.

Pessar er en gummiskål, der sættes op i skeden og dækker over livmoderhalsens åbning, så sædceller ikke kan komme op i livmoderen. Det skal bruges sammen med sæddræbende creme, kan sættes op 2-3 timer før samleje og fjernes tidligst 6 timer efter samleje.

Sikkerheden er 85-90%. Der skal tages mål til pessar hos læge.

Fordelen er, at det kan sættes op i skeden før samleje.

Ulemper kan være irritation af skeden, og ved flere samlejer efter hinanden skal der bruges nyt sæddræbende creme.

Hormonpræparater

P-piller, p-plaster, p-ring, p-stav, minipiller.

P-piller: Hovedvirkningen er, at ægløsning forhindres, men pillerne ændrer også slimet i livmoderhalsen, så sædceller får sværere ved at komme op i livmoderen. Desuden påvirker de slimhinden i livmoderen, så et evt. befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. (Bemærk, at ikke alle p-piller indeholder den rette kombination af østrogen og gestagen, så de hindrer ægløsning.)

P-piller tages som en pille hver dag i 21 dage, så holder man pause i 7 dage, hvor der typisk kommer en blødning. Herefter starter man igen på pillerne.

Alternativ til p-pillerne er en hormonring, der lægges op i skeden, eller et hormonplaster. De har samme virkning som p-piller og indeholder samme type hormoner. (Hormonringen ligger i skeden i tre uger, hvorefter der holdes pause i en uge. Hormonplaster sættes på en gang om ugen i tre uger, herefter en uges pause.)

Sikkerheden er 95-99%.

Fordelene er den store sikkerhed; de virker fra første pille; de nedsætter varighed og styrke af menstruationen og mindsker menstruationssmerter.

Ulemperne er, at der i begyndelsen kan komme pletblødninger, hovedpine, brystspænding og kvalme. Det bliver dog mindre efter de første måneder. Pillerne beskytter ikke mod kønssygdomme. Den største usikkerhedsfaktor er, at man glemmer at tage pillerne, eller at pillerne optages uregelmæssigt af kroppen af andre årsager, fx i forbindelse med diarré eller opkast.

Minipiller: Det nyeste præparat virker på samme måde som p-piller, dvs. de hindrer ægløsning, ændrer slimhinden i livmoderen og ændrer slimet i livmoderhalsen. Præparatet kan også fås som en lille stav, P-stav, der indeholder samme hormon som minipiller. P-staven lægges under huden på overarmen ved et lille operativt indgreb hos lægen og kan sidde der i tre år. Den har samme sikkerhed som p-piller. Der findes også minipiller med lavere dosis gestagenhormon, som ikke hindrer ægløsning, men påvirker slimet i livmoderhalsen, så sædceller har svært ved at trænge op i livmoderen, og samtidig ændrer de slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast.

Sikkerheden er på 95-99%.

Fordelene er, at de ikke påvirker mælkeproduktionen ved amning. Med p-staven er det en fordel, at man ikke skal huske at tage en pille.

Ulemperne er, at menstruationerne bliver uregelmæssige og helt kan udeblive. Desuden skal pillerne tages på samme tidspunkt hver dag.

Hormonpræparaterne kan kun købes på recept, så de kræver kontakt til en læge. Fordele og ulemper ved hormonpræparaterne er forskellige fra den ene kvinde til den anden, og derfor er det vigtigt med rådgivning og undersøgelse hos lægen før du vælger et præparat.

Spiraler er små T-formede plastikgenstande, som er belagt med kobber eller hormon, der lægges op i livmoderhulen. Spiraler virker ved at påvirke sædceller, så de bevæger sig dårligere, og de hindrer samtidig et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden. Hormonspiralen har sandsynligvis også en hæmmende effekt på ægløsningen.

Sikkerheden er på 98-99%. Spiralen skal lægges op af en læge og kan sidde 5-8 år.

Fordelene er den høje sikkerhed, og at spiralen ikke påvirker samlejet.

Ulemperne er kraftigere, længerevarende og mere smertefulde menstruationer, når man bruger kobberspiraler. Der er også let øget risiko for underlivsbetændelse.

Sterilisation er et operativt indgreb, hvor man rent mekanisk afbryder muligheden for, at sædceller og ægceller kan komme i nærheden af hinanden. Man lukker nemlig for passagen i enten sædledere eller æggeledere. I følge dansk lov har enhver myndig person over 25 år ret til at anmode om at blive steriliseret.

Sikkerheden er 100%. Der er ingen fortrydelsesret, når indgrebet er foretaget.

Fortrydelsespiller

I er sikkert stødt på betegnelsen nødprævention eller fortrydelsespiller. Det kan bruges, efter at samlejet har fundet sted, fx hvis anden prævention har svigtet.

Fortrydelsespiller er hormoner, der primært hindrer et evt. befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderhulen. Som nødprævention har man også anvendt spiral, der sættes op, så et evt. befrugtet æg hindres i at sætte sig fast i livmoderslimhinden og udvikle sig.

Overvejelser

Der er mange overvejelser, I bør gøre jer, når I vælger at bruge prævention. Overvej, hvad brugen af prævention og præventionsmetoden vil betyde for jer og jeres samliv. Sørg for at få ordentlige oplysninger, inden I tager beslutningen, og tal om, hvad I etisk kan være med til.

Flere af metoderne hindrer ikke en befrugtning, men forhindrer derimod det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig. Dvs. der reelt er tale om en abort. Derfor er der i allerhøjeste grad også etiske overvejelser, I skal gøre jer. Hvis I vil være helt sikre på, at I vælger en metode, hvor I ikke risikerer, at der sker en befrugtning, skal I gøre jeres læge opmærksom på det ønske, så han/hun kan vejlede jer ud fra jeres etiske valg. Lægen kan udlevere materiale om prævention, som I kan tage med hjem og tale med hinanden om det. Det kan også være en rigtig god idé at søge råd og vejledning fra venner eller bekendte, I har tillid til.

Det handler om, at I kan have et trygt og godt sexliv uden at være unødvendigt nervøse for at blive uønsket gravid. Samtidig skal I være afklarede med det etiske i den form, I vælger, så I begge er trygge og glade i jeres samliv.


Else Vinter Skou

Skrevet af:

Else Vinter Skou

læge

adamogeva.dk

Annoncer