ae-11

Ikke dit ansvar

Hvert år oplever ca. 25.000 børn, at deres forældre bliver skilt. Men selvom det næsten kan synes som noget almindeligt og normalt, er det alligevel noget, som er rigtig svært for langt de fleste børn og unge. Det kan både skyldes tristheden over, at far og mor ikke længere er sammen, og at hverdagen er blevet helt anderledes. Noget af det sværeste kan være, at du føler, det er dit ansvar at gøre det så godt som muligt for din mor og far, så du ikke får lov til at være barn, men i stedet skal være “den voksne”.


Mange forskellige årsager til skilsmisse

Der kan være mange forskellige årsager til, at far og mor flytter fra hinanden. Nogle gange har de skændtes meget inden, og du har måske længe været bange for, at det ville ende med en skilsmisse. Andre gange kommer det helt uventet. Måske fordi den ene af dem er blevet forelsket i en anden. Eller fordi de efter længere overvejelser er kommet frem til, at de ikke elsker hinanden mere.

Baggrunden kan have stor betydning for, hvordan dine forældre takler skilsmissen og derfor også for, hvordan du oplever det. Men selvom de finder ud af det på en ordentlig måde, kan det alligevel være rigtig svært for dig, og langt de fleste børn har i lang tid et håb om, at far og mor finder sammen igen.

Mange nye situationer

Når din far og mor er blevet skilt, opstår en masse nye situationer. Intet er som før; du er ked af det og forvirret, og der kan være rigtig meget, du skal tage stilling til, som far og mor plejede at tage sig af. Mor og far skal finde ud af, hvor de skal bo efter skilsmissen – og hvor du og de søskende, du måske har, skal bo. Du kan opleve det, som om du bliver revet midt over, hvis du selv skal tage stilling til, hvem du gerne vil bo hos, eller hvor længe ad gangen hos den ene og hvor længe hos den anden. Det kan også påvirke din skolegang, dine fritidsinteresser og venner og veninder. Og hvor skal du holde fødselsdag og jul? Hvem skal du på ferie med? Måske er det oven i købet sådan, at din far eller mor har eller får en ny kæreste, som du også skal forholde dig til. Plus nogle papsøskende og pap-bedsteforældre.

Det er ikke dit ansvar

I nogle familier fører far og mor næsten krig mod hinanden, og du kan opleve det, som om det er dig, der skal mægle mellem dem og vælge for dem. Og uanset hvor meget, du prøver, bliver det bare værre og værre. Nogle børn bliver tavse og lukker sig inde i sig selv; andre kan ikke skjule vreden og leder næsten efter konflikter, hvor de kan lukke den ud. Uanset, hvordan du oplever det hele – både udenfor dig og indeni – er det rigtig vigtigt, du holder fast i, at det ikke er dit ansvar, når din mor og far ikke længere vil leve sammen. Og det er heller ikke dit ansvar at løse alle de nye problemer, så hverken din mor eller far bliver kede af det.

Du skal ikke være din mors eller fars fortrolige og høre på deres beklagelser over den anden. Eller give dine andre søskende den kærlighed og opmærksomhed, mor og far skulle give dem, men som de ikke har overskud til, fordi de selv har det så dårligt. Det er dine forældre, som er de voksne, og som har ansvaret for både skilsmissen og alle de problemer, du oplever, det giver dig. Og det er kun dine forældre, som har ansvaret for at gøre det så godt som muligt for dig og dine eventuelle søskende.

Vigtigt at tale med en voksen

Der er sikkert andre børn og unge omkring dig, som har oplevet en skilsmisse, og du kan godt opleve, at det er rart at tale med en ven eller veninde om, hvordan du har det. Det kan også være, at din mor og far gerne vil høre, hvordan du har det og er gode til at lytte og forstå. Men det er rigtig vigtigt, at du også finder en anden voksen, du kan tale med. Det skal være én, som ikke er involveret i skilsmissen, og hvor du ikke behøver at tænke på, hvordan du skal sige tingene, så du ikke gør nogen kede af det. Hvor du kan give udtryk for din vrede og sorg, dine frustrationer og bekymringer. En, der er god til lytte, og som kan give dig nogle gode råd, når du har brug for det. Det kan være en lærer, du har tillid til. Eller fx en præst eller en leder i en ungdomsklub. Din mor og far kan måske synes, det er unødvendigt, eller de kan være bange for, at du fortæller noget negativt om dem. Men jeg tror, de bliver glade for det, når de oplever, at du bliver gladere af det.

Prøv en børnegruppe

Du kan også undersøge, om der i nærheden af dig findes mulighed for at deltage i en børnegruppe for skilsmissebørn. De findes blandt andet på mange skoler, og her mødes en mindre gruppe børn/unge 5-6 gange med et par voksne ledere og taler om mange af de svære situationer og følelser – og hvordan det er muligt at komme godt videre efter en skilsmisse. Sådan nogle grupper har jeg været med til at lede, og det har været rigtig dejligt at opleve, hvordan mange børn og unge bliver stærkere og gladere, når de oplever, at de kan hjælpe hinanden.

Nogle af børnene fandt frem til, hvilke råd de gerne ville give deres forældre, så det kunne blive lettere for børnene at leve med skilsmissen. Fx:
* Lad være med at tro, at I ved, hvordan vi har det.
* Lad os få lov til at sørge og giv os tid til at hele.
* Der er meget, vi ikke behøver at vide.
* Respekter, når vi ikke ønsker at snakke.
* Spørg, om vi har lyst til, at den nye kæreste skal være der; vi synes måske ikke det er så fantastisk.

Ikke farligt og ikke dit ansvar

Måske har du lyst til at sige noget af det samme til dine forældre. Det kan også være noget helt andet, du har brug for at sige. Hvis du har lyst og mod til det, er det vigtigt, du får det sagt. Eller du kan skrive det til dem, hvis det er lettere. Det vil være godt for både dig selv og dem, at du deler dine frustrationer med dem. Det er ikke farligt, hvis de bliver kede af det, og det er ikke dit ansvar at gøre dem glade.


Inge Bøgel Lassen

Skrevet af:

Inge Bøgel Lassen

lærer

adamogeva.dk

Annoncer