ae-18

Hverdagen i hjemmet

Mange familier har en stresset hverdag. Det gælder både børn og voksne. Arbejdet skal passes, så udgifterne kan betales. Fritidsinteresser og venner skal der også være plads til. Børnene går i skole eller institution og vil samtidig gå til alt muligt andet.


Vi har langt flere spændende muligheder end for bare få årtier siden. Derfor er det så vigtigt at lære at vælge og prioritere.

Rollefordeling

I ægteskabet er det vigtigt at finde en rimelig arbejdsfordeling mellem mand og kvinde. Den fordeling, hvor kvinden tager sig af mad, rengøring og børn, mens manden tjener pengene og ordner bilen, er en død sild – og godt det samme. På den anden side er det også dræbende, hvis det hele går op i millimeterfordeling. At drive et hjem er et arbejde, der kræver, at begge gør lidt mere, end de synes er rimeligt!

I vores ægteskab har det været en hjælp at lave en aftalt fordeling. I nogle perioder er vi skiftedes til at lave mad hver anden uge; for tiden laver min kone mad de fleste dage undtagen tirsdag. Min kone har ansvar for at vaske tøjet og hænge det op. Jeg har ansvar for at tage det ned og lægge det på plads. Da børnene var mindre, havde jeg ansvar for at få dem puttet, mens min kone stod for alle indkøb af tøj til dem osv. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at den ene ikke må gøre noget af den andens; men for os har det været rart at vide, hvem der havde ansvaret.

Det er ikke alle, der kan leve med sådan en fordeling. Det er heller ikke afgørende. Det vigtigste er, at man har en løbende og ærlig kommunikation med hinanden om, hvordan fordelingen bør være. Det er altid den andens ret at spørge til det rimelige i fordelingen, og det er altid min pligt at lytte til den anden og ikke være bange for tage et ekstra nap.

I den forbindelse betyder det meget, at begge føler sig respekteret og anerkendt for sin indsats i hjemmet. Det letteste er at kritisere den andens mangler og fejl. Det sværeste – men vigtigste – er at se og påskønne det, den anden gør og give udtryk for det på en positiv måde.

Børns aktivitetsniveau og pligter

Det er vigtigt, at barnet ikke bliver stresset. Derfor kan det være en god idé at sætte en grænse for antallet af aktiviteter i løbet af en uge. I vores tilfælde måtte børnene gå til én slags sport, én slags musik og én slags klub, da de var mellem 6 og 15 år. Ville de gå til fodbold, kunne de ikke samtidig gå til badminton. Valget gjaldt for en sæson, så de kunne ikke skifte hver måned. Vi vejledte dem naturligvis, men vi fastholdt dem også på det, de valgte.

I skal også overveje, hvor meget I ønsker, at børnene skal være med i det huslige arbejde. Når børn er så heldige at få mange muligheder serveret på et sølvfad, tror jeg, det er vigtigt, at de får ansvar for at yde noget til fællesskabet derhjemme. For i et hjem er der meget praktisk arbejde. Opvaskemaskinen skal fyldes og tømmes. Gulvet skal støvsuges eller vaskes. Hylderne skal støves af. Toiletterne skal vaskes. Værelset skal ryddes op. Græsset skal slås. Disse opgaver synes jeg, at børnene skal tage del i. Ikke i urimelig grad, men ca. et kvarter hver dag. Jeg taler ikke for et bestemt renligheds- eller oprydnings- niveau. Det må det enkelte ægtepar finde ud af. Men det er vigtigt, at børnene deltager i det, der skal gøres i et hjem:

  • fordi der er tale om reelle behov, for at et hjem kan fungere
  • fordi det oplærer både drenge og piger til at gøre husligt arbejde
  • fordi det giver sundt selvværd at udfylde en reel funktion
  • fordi det markerer, at et hjem er et fælles projekt, hvor der er brug for alle
  • fordi de travle forældre har brug for lidt aflastning

Forbrug

Børn, teenagere og unge er blevet en meget væsentlig forbrugergruppe – enten ved, at de selv køber mange ting eller i form af det, forældre, bedsteforældre og andre køber til dem. Det er vigtigt, at vi forholder os realistisk til det. Vi kan naturligvis ikke melde os ud af den tid, vi lever i. Men vi kan forholde os bevidst og kritisk til den.

Det handler primært om vores eget forhold til penge og forbrug. Børnene tager automatisk ved lære af os, og det er håbløst at forsøge at præge dem til en anden holdning end den, vi selv viser. Hvis vi altid skal have det sidste nye, og hvis vi i høj grad lader os påvirke af reklamerne, bør vi ikke undre os over, at vores børn gør det samme.

Det er min opfattelse, at vi bør holde igen med, hvor meget legetøj m.m., vi forærer vores børn. Ikke alene af hensyn til økonomien, men først og fremmest af hensyn til barnet. Børns lykke hænger nemlig ikke sammen med mængden af ting, de ejer. Hellere give børnene forholdsvis få kvalitetsting, som de virkelig bliver glade for, end tusind slags ting og sager, som dels gør børneværelset fuldstændig uoverskueligt, dels går alt for hurtigt i stykker.

I stedet for at overlæsse børn med legetøj, mens de er små, kan det være en idé at sætte nogle penge ind på en børneopsparing, som de kan få glæde af senere. Det kan måske betyde, at de ikke behøver have så meget lønarbejde som unge. Meget gavmilde bedsteforældre kan man opmuntre til at give til børneopsparingen og skære lidt ned på fødselsdags- og julegaverne.

Vi skal glæde os over, at vi har mulighed for at give vores børn så meget, som vi kan. Men forbruget er blevet så stor en del af menneskers identitet, at vi bør gøre noget for at satse på de værdier i livet, som er langt vigtigere: Personligt nærvær, ubetinget kærlighed og engagement. Disse værdier koster ikke penge; men de koster som regel tid og personlige ofre.


Carsten Hjorth Pedersen

Skrevet af:

Carsten Hjorth Pedersen

Daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK