ae-15

Er jeg mærkelig?

Op gennem puberteten sker der voldsomme forandringer i kroppen og i psyken, og det har stor betydning for din oplevelse af dig selv som dreng eller pige – din kønsidentitet. Du bliver let usikker på, om du er en rigtig dreng eller en pige, som det modsatte køn vil være interesseret i.


Hurra, det blev en dreng/pige

Noget af det første, vi interesserer os for ved en nyfødt, er, om det blev en dreng eller en pige. Men selvom det ved fødslen var tydeligt for dine omgivelser, om du var en dreng eller en pige, betyder det ikke, at du selv havde en sikker fornemmelse af det. Det er noget, som først udvikles op gennem opvæksten.

Omgivelserne begynder lige fra fødslen af at give dig signaler om, at du enten er en dreng eller en pige, fx ved dit navn. Dine egne fornemmelser af, om du er en dreng eller en pige, begynder først at blive tydelige omkring 2-års alderen. Her begynder du også at opdage, at der er forskelle på mænd og kvinder. Mange børn begynder fra 3-års alderen at lege mere med nogle af eget køn end det modsatte køn. Det bliver mere udtalt gennem skoletiden, hvor mange foretrækker at være sammen med nogle af eget køn. Det modsatte køn opleves indimellem som mærkeligt. Kønsidentiteten, hvordan du er som dreng eller som pige, er altså – ligesom den generelle identitet – noget, der skal udvikles op gennem opvæksten.

Hjælp, jeg føler mig mærkelig

Måske har du ikke tidligere tænkt så meget over, om du er dreng eller pige. Men i puberteten sker der så store forandringer, at mange bliver usikre på dem selv og deres køn. Du vil i denne periode også naturligt have lyst til at eksperimentere med alt muligt, fx hårets udseende, tøjstil, musikstil og forskellige måder at opføre dig på. De eksperimenter er en naturlig del i udforskningen af, hvem du er, både som person og som enten dreng eller pige.

For mange drenge vil eksperimenterne også omhandle noget, som er vildt, farligt og som går hurtigt. Der vil ofte være tale om forskellige slags styrkeprøver – hvem der er den stærkeste, hurtigste eller hvem der tør mest. Nogle drenge vil gøre noget, der er mere ekstremt, end de egentlig har lyst til bare for at sikre sig, at de tilhører gruppen af “rigtige” drenge. Andre drenge har ikke lyst til de voldsomme aktiviteter og holder sig derfor tilbage. I sådanne situationer kan man let få oplevelsen af at være mærkelig. Hvis du tilhører den del af drengene, som fx hader styrkeprøver, vil du måske komme i tvivl, om du er en rigtig dreng.

For mange piger kommer trangen til at udforske sig selv og sit køn til udtryk i tøjstil og forskellige måder at være sammen på. Mange piger oplever perioder, hvor det er af stor betydning at røre hinanden hele tiden, gå i hinandens tøj og gå med hinanden på toilettet. For mange piger vil oplevelsen af at være rigtig pige hænge tæt sammen med at være en del af den rigtige pigegruppe – dem der går i det rigtige tøj, og som har det rette udseende. Hvis du er en pige, som ikke lige tilhører denne gruppe, eller som måske ikke er så interesseret i alt det fnidder, der kan være i en sådan gruppe, kan du komme til at opleve dig forkert eller mærkelig.

Det modsatte køn

Kønsidentiteten har også betydning for det at blive kærester. Et kæresteforhold opstår ved tiltrækning til det modsatte af mig selv. Men hvis du er usikker på dig selv, vil usikkerheden medføre, at det er sværere for dig at forholde dig til det modsatte køn. Måske oplever du forelskelser, men de drukner straks, fordi du bliver usikker på, om du nu er en rigtig pige eller en rigtig dreng.

Er du dreng og oplever, at du ikke er så maskulin som andre drenge, får du måske tanker om, at din chance for at score en pige er meget lille. Men sådan er virkeligheden ikke. Det vigtigste for at kunne score en pige er ikke at være meget maskulin. Det vigtigste er, at du bliver tryg i din kønsidentitet, sådan som du er. Hvis du er en dreng, der er optaget af at spille musik og af fortrolige samtaler, så er det vigtigste, at du opdager det som gode kvaliteter hos dig som mand og bliver tryg ved dem. Måske har du brug for nogle gode mandeforbilleder for at opdage de maskuline kvaliteter i det.

Hvis du er pige og oplever dig mindre feminin eller mindre smuk i forhold til andre piger, betyder det ikke, at du ikke kan få en kæreste. Virkeligheden er, at mange voksne mænd er mere optaget af at finde en pige, de kan være trygge ved end en pige, der matcher modebladenes idealer. Og kvinders runde former forbinder mænd faktisk med tryghed!

Sammenligningsfælden

Når der opstår usikkerhed på kønsidentiteten, er der stor risiko for, at du falder i sammenligningsfælden. Det handler om trangen til at sammenligne dig med andre fra din egen kønsgruppe. Fælden består i, at du ofte sammenligner dig med en, som du betragter som bedre. For drengene kan det være én, som er mere maskulint bygget, én som opnår mange sejre i fx sport eller andre fysisk krævende aktiviteter eller én, som bedre kan charme sig ind på pigerne. For pigerne kan det være én som har en smukkere krop, én som ofte er i centrum af pigegruppen eller én, som er meget eftertragtet af drengene.
Når du falder i sammenligningsfælden, skaber det ofte mindreværdsfølelser – en oplevelse af, at du ikke er en god nok dreng eller pige.

Så hjælp mig dog!

Hvis du oplever usikkerhed om din kønsidentitet, kan du måske bruge nogle af følgende råd:

  • Husk, at det er naturligt med usikkerhed om din kønsidentitet gennem teenageårene, og at kønsidentiteten først er færdigudviklet, når du er et stykke op i 20’erne.
  • Husk, at der er store forskelle indenfor det enkelte køn. Det betyder, at du ikke er mindre dreng, selvom du oplever dig meget forskellig fra (nogle) andre drenge. Det betyder, at du ikke er mindre pige, selvom du oplever dig meget forskellig fra (nogle) andre piger.
  • Få dig nogle gode forbilleder, så du kan udvikle en tryg kønsidentitet. Find nogle, som kan hjælpe dig med at opdage de gode egenskaber, du har, som dreng eller som pige.
  • Husk, at udgangspunktet for at finde en kæreste mere handler om at være tryg i sin identitet som dreng eller pige end at være de typer, som reklamerne fremstiller.

Ole Rabjerg

Skrevet af:

Ole Rabjerg

Psykolog i foreningen Agape

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK